Babylon
Babylon var handelscentrum for hele Nærorienten, og befolkningen var en blanding af slaver og frie mennesker fra de erobrede lande omkring Babylon. Navnet Babylon kommer af det Babyloniske navn Babilium eller Babel, som betyder "Gudens Port". Det lå ca. 50 mil syd for det nuværende Bagdad i Irak. I dag er der næsten ikke noget tilbage af Babylon. Der er et fladt landskab i dag med nogle små høje og små landsbyer. Begravet i disse høje eller "tells", som de kaldes, er der lidt rester tilbage af de store civilisationer der en gang var her i området. Man kan se sammenstyrtede dele af byer bygget af soltørrede lersten. Der er flere lag, for man byggede nye byer over på de gamle.
Wikipedia
Det der udviklede sig i dette område mellem Eufrat og Tigris fra ca. 6000 til 3000 fvt. var begyndelsen til den vestlige civilisation. Her har sumerer, babylonere, og assyrere skiftevis etableret store riger og kulturer. Her skabtes det første skriftsprog, nye måder at kommunikere på, litteratur og lovsamlinger. Det var også i dette område, at man først skabte et kalendersystem og et system til måling af tiden. Man havde også vogne med hjul. Man lærte at styre vandet i Eufrat og Tigris-floderne ved at udvikle dæmninger, kloakledninger og bassiner. De havde endda personlige badeværelser blandt de rige og mægtige.
Placeringen
Byen ligger på 40,4 grader nord og 73,2 grader vest for Eufratfloden, lige der hvor Eufrat og Tigris ligger tættest på hinanden. Eufratfloden deler byen i to ulige store dele.
På flodens østlige bred ligger den ældste del med områder af store templer og paladsbygninger. I det nordvestlige hjørne er en samling af paladser og befæstninger og de berømte hængende haver, et af oldtidens syv vidunder, som Kong Nebukadnezar byggede til sin smukke hustru. Tæt ved ligger den imponerende Ishtarport, som er dekoreret med løver og drager lavet af flotte farvede sten. De hængende haver har egentlig aldrig hængt, men skrånede. De skulle have heddet de skrånende haver, men i tidens løb har en eller anden lavet en oversætterfejl.
Zigguraten i Babylon – Babelstårnet
Babelstårnet var et tempeltårn og indeni var der masser af ting i massivt guld. Både alteret, gudestatuen, kongens tronstol. På væggene var der på guld, alabaster og lapis lazuli og kostbare stene. Arkæologerne har regnet ud at der var 18.5 tons guld i det hele. På sumerisk hed det E-temen-an-ki og det betyder "huset for grundlæggelsen af himmel og jord. Babel er et hebraisk ord for "forvirring" og det har vi fra Det Gamle Testamente.
En Zigurrat ikke en pyramide. En ziggurrat er bygget af trin, mens en pyramide er en firesidet pyramide. En ziggurrat er bygget til religiøse formål, som bygudens tempel. En pyramide er bygget som gravmæle for en højtstående person. Pyramider blev bygget i Egypten, mens zigurrater er bygget i Mesopotamien, Sydamerika og Asien. Etemenanki er en religiøs bygning, en helligdom indviet til Babylons Gud Marduk og ziggurater var aldrig gravmæler, som pyramiderne. Bygningen var meget stor, l00 meter høj. Størrelsen skulle vise Marduks styrke og magt, guden som alle byens indbyggere så op til som centrum for deres religion. Øverst oppe på zigguraten var templet, hvor de religiøse ceremonier fandt sted. Ved hvert nytår gennemførtes ceremonier i templet. Man genopførte ægteskabet mellem Marduk og hans ledsager Zarpanit. Hver nat gennem hele året tager præsterne en jomfru op til templet, som et offer der "skal sove med Marduk". Det hedder tempelprostitution. Templet havde også et andet formål. Det var højt og på grund af dets højde brugte astronomerne det til målinger og observationer af planeterne.
Babylon i Bibelen
Babylon findes to steder i Bibelen. Første gang i 1. Mosebog, kap. 11, hvor det beskrives, hvordan menneskene kom sammen og i foragt mod Gud, byggede et tårn, der nåede helt op til himlen. Det er helt sikkert de babyloniske ziggurater, der er ligger til grund for historien om babelstårnet. Som straf for deres hovmod slog JHVH* dem med sprogforvirring, så de ikke kunne forstå hinandens tale - heraf kommer udtrykket en babylonisk forvirring. Og det er forklaringen på at mennesker på jorden taler så mange forskellige sprog. Hvis vi taler mange sprog, er det sværere at samarbejde om at bygge noget, der er så højt, at det rækker ind i Guds himmel.
Derudover optræder byen i Bibelen mest som den by, hvor jøderne blev tvangsforflyttet til mellem år 586 f.Kr. og 536 f.Kr.- det kalder man det babylonske fangenskab. Nogen forskere mener, at det var under dette fangenskab, at jøderne gennemgik et af de store vendepunkter i deres troshistorie – det at de får en monoteistisk* religion, med Jahve som den eneste Gud.
De sagde til hinanden: "Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde!" De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel.
Så sagde de: "Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt
ud over hele jorden." Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren:
"Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem.
Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden." Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden,
så de måtte holde op med at bygge byen. Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra
spredte Herren menneskene ud over hele jorden.(1. mosebog kap.11, v.1-9)
- Jahve - hebraisk navn for Gud.
- Monoteistisk - at tro på en Gud.
Det her er en af løverne fra Ishtarporten. Ishtar var krigs-og kærlighedsgudinde.
Skrevet af Sofie