Den fattige mand fra Nippur

Dette er en ældgammel fortælling skrevet på akkadisk i det 2. årtusind f.v.t.

Der boede en meget fattig mand i Nippur, som hed Gimil-Ninurta. Han var ulykkelig.

I byen Nippur hvor han boede, arbejdede han hårdt, men havde ikke så meget sølv, som passede til hans stand. Han havde ej heller så meget guld, som var passende for hans position. Gimil-Ninurtas kornlagre var uden korn. Hans indre brændte efter mad og hans ansigt var ulykkeligt i dets higen efter kød og førsteklasses øl.

Fordi han ikke havde mad, lå han sulten hver dag og var altid klædt i det samme. I den ulykkelige tilstand tænkte han for sig selv: Jeg vil tage alt mit tøj af og købe mig et får på Nippurmarkedet.
Så tog han sit tøj af og på markedet i Nippur købte han en treårig ged. I sit triste humør tænkte han ved sig selv: Hvis jeg nu slagtede dyret i min baggård, så ville der ikke være fest, for jeg har intet øl. Mine venner i kvarteret ville finde ud af det og blive rasende. Og min familie vil blive vrede på mig.

I stedet viste han geden til borgmesteren. Dette blev betragtet som bestikkelse, så han fik kun et glas tredjeklasses øl og nogle madrester som skulle have været smidt ud. Gimil-Ninurta aflægger løfte overfor portvagten om at han vil hævne denne mishandling trefold. Men da borgmesteren hørte dette lo han resten af dagen.

Gimil-Ninurta lejede en vogn og en dragt af kongen på kredit. Han vendte tilbage til borgmesterens hus med en låst kiste, som indeholdte to fugle. Han præsenterede sig selv som udsending fra det kongelige hof, som leverede guld til Enlils tempel. Gimil-Ninurta stod op om natten og åbnede kisten for at lukke fuglene ud. Han tævede borgmesten og sagde at han havde  stjålet guldet. Borgmesteren gav ham dobbelt så meget guld, som han skyldte kongen.

Så besøgte Gimil-Ninurta igen borgmesteren forklædt som omrejsende læge for at pleje borgmesterens sår. Gimil bildte borgmesteren ind, at medicinen kun virkede i mørke. Så lokkede han borgmesteren ind i et privat værelse og bandt hans hænder og fødder til kæppe og tævede ham en gang mere.

Borgmesteren sagde til sine ansatte at de skulle holde øje med hans forfølger, men Gimil-Ninurta hyrede en medskyldig, som skulle præsentere sig selv som manden med geden ved borgmesteren port og lokke de ansatte ud. Han skjulte sig under en bro tæt ved borgmesterens hus og tævede borgmesteren næsten til døde mens de var alene.