Folk i Mesopotamien har haft brug for at notere ned hvor mange mennesker, der var behov for at sende ud til at tage sig af kunstvandingssystemet. Der skulle graves kanaler, og de skulle vedligeholdes. Man skulle også transportere varer og hæren skulle sejles op og ned ad floderne. Herskerne må have haft brug for folk, som kunne hjælpe dem med at beregne, hvor mange embedsmænd, der skulle sendes ud, og hvad de skulle have i løn. De ansatte skulle også betales. Hvordan regnede man ud, hvor meget de skulle have for flere dages arbejde. De skulle også kunne beregne, hvor lang tid det tog at bygge en ny kanal, og hvor meget det ville koste i materialer og arbejdsløn. I Mesopotamien betalte man også skat. Den skulle beregnes ud fra hvor meget man ejede eller høstede.
Babylonerne inddelte dage i 24 timer og timerne i 60 minutter, som igen inddeltes i 60 sekunder. Det har de ikke kunnet gøre uden tal. Og her kommer de, kileskriftstallene:
Babylonerne havde ikke et tegn for nul, men de havde en ide om „ingenting”. Det blev ikke opfattet som et nummer, men som, at der manglede et nummer. De lavede bare et mellemrum, der hvor vi ville sætte et nul.
Systemet var godt nok baseret på 60, men der var alligevel en markør også for 10.
Et ettal blev skrevet med en kile som vendte sådan: ▼ og et tital sådan: ◄.Hvis man skulle skrive 11, skrev man 10 + 1, sådan her: ◄▼= ti plus en. 20 var lig med to 10-taller: ◄◄. Så blev 21 til to titaller + en: ◄◄▼.
I øvrigt var det slet ikke babylonerne, som startede matematikken i Mesopotamien. Den startede allerede med sumererne, så gik den videre til akkaderne og babylonerne udvidede matematikken til at omfatten pladsværdien. Det var den største fornyelse de kom med.
Mennesket har faktisk brugt tal, eller sat streger for at tælle dage eller andre ting i lang tid. De første beviser vi har for tælling af dage i kalender-lignende systemer går 70.000 år tilbage og første sted man markerer dage er i Afrika.
Hvis du er super-matematiknørd, så har denne side fra Yale University nogle meget interessante billeder med kileskriftstal og udregninger.
Der er copyright på, så vi henviser til http://www.math.ubc.ca/~cass/Euclid/ybc/analysis.html, fra Yale University.
