Begravelsesskikke

»Kongegravene« i Ur er meget interessante, fordi man har fundet en masse gravsager nede i dem, såvel som præste og præstinder, som også er blevet ofret ved frugtbarhedsritualer. Man er ikke helt sikker på hvorfor, der var så mange mennesker i gravene.

I store fællesgrave har man fundet rester af mere end 100 personer, som er begravet samtidig. I en enkelt massegrav var der 60 mænd og 68 kvinder, foruden kostbare skatte, statuer og vogne. Alle disse mennesker og gaver tyder på at være ofre, bragt til ære for den kongelige eller hellige person, der var begravet, og alt tyder på, at de mennesker, der blev ofret, gik frivilligt i døden.

De havde alle et lille bæger ved sig. I dette bæger havde der været en drik blandet med et stærkt sovemiddel. De har sikkert været stolte og glade over at være udvalgt til at følge kongen. De ofrede kunne også frivilligt have ladet sig ofre, fordi de måske troede at konger og dronninger var sikret et godt efterliv, så det var godt at blive begravet sammen med dem, for så kom man sammen med dem i det næste rige.

Da dronning Pu-abis nærmede sig døden, besluttede hun, at hun ville begraves ved siden af sin mand. Da tiden kom (ca. 2.500 f.Kr.) blev hendes gravhus sænket ned under jorden lige over kongens grav, så de kunne blive forenet igen. Mens arbejderne indrettede Pu-abis grav, vidste de, at kongens grav lå lige nedenunder, så de gravede et hul direkte gennem taget i kongens gravhus og plyndrede det. Over hullet satte de dronningens store tøjkiste, så ingen opdagede forbrydelsen.

Om halsen havde hun lange perlekæder, der nåede ned til livet, med tusinder af perler og ædelstene og kostbare metaller. Kæderne bestod af lapis lazuli, karneol og guld. Nålen, som holdt dragten sammen var af guld. Ved hendes skulder lå et rulle-segl med hendes navn og titel skrevet med kileskrift, hvor der stod: "Pu-abis, dronningen".

Hofdamer, slaver og soldater som fulgte de kongelige i graven havde ingen personlige ejendele eller gravgaver med i graven, som det ellers var en skik og brug i Mesopotamien. De var måske gravgaverne. De var kun klædt i deres arbejdstøj og havde deres arbejdsredskaber med.

Blandt de ofrede i Pu-abis grav, var der 6 soldater som beskyttede indgangen, 4 kvinder som spillede på harpe og lyre, og 64 kvinder, som lå på rad og række. De har nok været hofdamer og slaver.

Af en indskription fremgik det, at én af gravene tilhørte »MeskalamDug det gode lands helt«. Legemet lå på højre side som i søvn og holdt en tung skål af guld mellem hænderne. Fra et sølvbælte hang en dolk af guld, og over resterne af kraniet var der en hjelm af hamret guld, udført som en paryk med naturtro hårlokker.

I den største grav, som er bygget af sten, fandt man en såkaldt »standard« et 70 m langt og 25 cm bredt træpanel med trekantede ende stykker indlagt med mosaik på begge sider, som utvivlsomt blev båret med i processioner ved forskellige lejligheder. Træet var formuldet, men de små mosaikstykker lå i så fin orden i jorden, at det var muligt at rekonstruere panelet. Mosaikken i sig selv er et kunstværk, hvor begge sider på enestående måde viser symboler på krig og fred.

På denne side, kan du se et filmklip om gravene og arkæologernes arbejde:

Kilder:

http://www.museumjewellery.com/group.asp?group=372

http://www.biblnet.dk/downloadfiles/opgave383.doc

http://www.bibel-skolen.com/aaa-books/natur-V/sporvisvej/spvv-6.htm