Religionen gennemsyrede dagligdagen. Kongen var gudernes repræsentant og styrede riget som vicekonge for guderne. Han var både præst, konge og statsoverhoved.

Templet var meget vigtigt for alting  foregik her. Alle de kendte byer havde et tempel for byguden og det var midtpunkt for gudsdyrkelsen.

Templet var også midtpunkt for handel og bankvæsen. Man kunne låne penge i templet til meget høje renter, mellem 20 og 33 procents rente. Folk aflerede deres ofre til templet. Det var datidens skatter, som skrivere sad og noterede ned. Man fik en kvittering for hvad man havde ofret. Skriverne lavede lister i templet over hvad der kom ind hver dag, hver uge, hver måned og hvert år. Alt sammen på lertavler og med kileskrift.

Templerne havde også værksteder hvor man lavede forskellige håndværk.

Der var væverier hvor kvinder kom på arbejde hver dag. I et tempel har man fundet lertavler som fortæller at 168 kvinder var ansat. Det var en hel industri og på lertavler kan man se hvad de brugte af uld, hvor meget og hvad de lavede af ulden.

 

Familieguder

 

Husfaderen var ypperstepræst i hjemmet. I husene havde familierne små lerfigurer af guderne og små templer. Man ofrede til guderne og holdt andagt i hjemmet. De store guder blev dyrket i bytemplet, for de beskyttede hele landet, men familieguderne beskyttede familien.

 

En far skrev testamente til sin ældste søn om at han overtog familieguderne og den ældste søn skulle tillade de andre børn at komme i hjemmet og bringe ofre i hans hus. Man havde magt over familien når man havde guderne i sin besiddelse.