Mesopotamien
Skriftens udvikling og verdens første biblioteker
Skriften har udviklet sig fra piktogram til skrift. Først tegnede man det man ville skrive. Så ville man skrive hurtigere, og tegnene blev stiliserede. Til sidst fik man kileskriften.
Skrivekunsten
I
starten, for at holde regnskab, havde man en figur, pr. dyr man ejede.
Når man så skulle sælge en stor mængde af gangen, satte man figurerne i
en lerbeholder, og sendte dem med dyrerne. Senere begyndte man at
skrive uden på beholderne, for at gøre det lettere. Man stoppede så med
at bruge figurerne og begyndte i stedet at skrive på lertavler.
De ældste lerfigurer der er blevet fundet, stammer fra 9.000 år f.v.t. Senere
hvor man begyndte at skrive på lertavler brugte man en kileformet
griffel. Lertavlerne var for det meste flade, men kunne også være
prisme- eller cylinder formet.
I
Mesopotamien havde man næsten ikke noget sten til rådighed. I det
nordlige havde man dog en art gipssten, som man brugte, men den var i
dårlig kvalitet for den opløses i vand, så i stedet brugte man ler at
skrive på (flodler). For at få leret stivnet lagde sumerne det enten til tørre i solen eller bagte det.
I starten bestod skriften kun af billeder og tal, hvor de senere blev udbyttet med tegn, i form af kiler = Kileskrift. Skriftens navn, på fransk er Cunéiforme, og Kileskrift på dansk.
De første former for skrifter er 5.000 år gamle, og Sumerne udviklede kileskriften i 3.400 år f.v.t. Den gang brugte man skriften til at lave regnskaber, med f.eks antal af æsler man ejede, men også til at skrive breve og regninger. De ældste kileskrifter stammer fra Uruk, en by i Mesopotamien. Senere fandt nogle kloge mennesker på at angive et bogstav pr. lyd.
I
ca. 3.100 år f.v.t. blev der skrevet lange tekster og fra ca. 2.600 år
f.v.t. har man fundet en hel del myter og sagn skrevet ned.
Kileskriften
spredte sig fra Mesopotamien til det øvrige nære Orient. Orient: "der
hvor solen står op”, lande i dele af mellemøsten, samt Asien. Kileskriften blev brugt til at skrive andre sprog i den nære Orient.
Kileskriften andevendes indtil 500 f.v.t., men der er stadig fundet lertavler fra 100 e.v.t
Sumerisk kileskrift er svært at forstå f.eks.: Oksen løfter sit vældige forben, betyder: stærk mand.
På sumerisk kileskrift var der 800-1.000 tegn, men efter at Akkaderne overtog det, blev det til kun 150-200 tegn.
I 1.900 til 1.700 f.v.t. kunne 10% af befolkningen læse og skrive.
Verdens første biblioteker
Assurbanipal samlede 22.000 lertavler i kileskrift. "Bøgerne”
fortalte om: skabelsen af verdenen, floder, videnskab, medicin,
matematik, og nogle var endda ordbøger. (Babylonierne var de første
matematikere i verden).
Bibliotekarerne satte lertavlerne på reoler, i orden efter deres emne. De mindste af lertavlerne blev sat i kurve.
De
eneste kort der er fundet i Assurbanipal biblioteket kommer fra
Babylonien. Babylonerne forstillede sig at jorden var flad med vand
rundt om. På kortet kan man se Euphrat- floden, der løber i midten. I
nord, syd, øst og vest er der mystiske lande på kortet.
Oversættelse af de første lertavler.
I
Persien fandt man indskrifter på oldpersisk, babylonsk og elamitisk hugget ind
i klipper. De var alle skrevet med kileskrift. Fordi man havde den samme tekst
på tre forskellige sprog lykkedes det sprogforskere at tyde det babyloniske
sprog.
Når skriverne skrev
på lertavlerne, skulle de fylde en side ad gangen før leret tørrede, og man kunne
ikke holde det vådt så længe ad gangen. Det er nok derfor det altid ser så småt ud.
Kilder
Les Mesopotamiens (bog), wikipedia.dk, Mesopotamien (ark), De skrev i ler, Edward Chiera, C. A. Reitzels Forlag.
Skrevet af Célina Marie-Claire Nielsen
