Akkad
Byen Akkad lå i nord, mellem Kish og Sippar, vest for Zagros-bjergene. I den nordlige del af Mesopotamien var akkadisk sprog det vigtigste. Det var fra akkadisk at babylonsk og assyrisk senere blev udviklet. Det er semitisk, altså i samme familie som hebraisk og arabisk.
Akkad var en bystat. En bystat var en selvstændig enhed med sin egen hersker. I nogle bystater var der flere byer. Under Akkad var der cirka 12 bystater, som lå langs med Eufrat. Omkring byerne lå der græsningsområder for dyrene. Hver bystat havde enten en "herre", "guvernør" eller en "konge". Nogle af dem blev valgt til at styre af et ældsteråd.
I hver bystat var templet den største jordejer og den rigeste institution. Man havde slaver, og nogle af dem var krigsfanger.
Her by havde sin egen skytsgud og hvert tempel var tilegnet skytsguden. Der var mange guder, men nogle var meget små og kun kendt i en lille by. Hvis en by blev større og mere magtfuldt, så blev guden det også. Derfor var Marduk (fra Babylon) og Assurguden fra byen Assur dominerende.
Den akkadiske gud EA, som betød "jordens herre" var mærkeligt nok gud for ferskvandet. Det viser hvor vigtigt ferskvandet fra floden var. Man kunne ikke bruge jorden uden kunstvandingen fra Eufrat.
Det akkadiske imperium
Det akkadiske imperium blev det første imperium, fordi det samlede hele Mesopotamien under en hersker. Nu taltes der ikke længere sumerisk, men akkadisk. I virkeligheden havde sumererne og akkaderne boet så tæt på hinanden i århundreder, at de havde lært af hinanden og havde en masse låneord. Akkaderne brugte det sumeriske kileskriftssystem til indskrifter. Man regner også med, at de fleste var to-sprogede, for man ved at i byerne i midten havde folk blandede navne.
Dronning Pu-abi, som blev begravet i Ur i syd, var akkader, altså fra nord.
Konge af Akkad
Den første konge var Sargon. Det hedder han i Biblen, men i virkeligheden hed han Sharrum-kin, som betyder "den sande konge".
Det akkadiske imperium blev det første imperium, fordi det samlede hele Mesopotamien under en hersker. Nu taltes der ikke længere sumerisk, men akkadisk. I virkeligheden havde sumererne og akkaderne boet så tæt på hinanden i århundreder, at de havde lært af hinanden og havde en masse låneord. Akkaderne brugte det sumeriske kileskriftssystem til indskrifter. Man regner også med, at de fleste var to-sprogede, for man ved at i byerne i midten havde folk blandede navne.
Dronning Pu-abi, som blev begravet i Ur i syd, var akkader, altså fra nord.
Her kan du se hendes hovedbeklædning i det pureste guld.
Den første konge var Sargon. Det hedder han i Biblen, men i virkeligheden hed han Sharrum-kin, som betyder "den sande konge".
Sargon kaldte sig selv det, så det betyder nok, at han tog tronen med magt.
Men hvor kom Sargon fra? Han kom ned ad Eufrat-floden flydende i en sivkurv, der vat tætnet med tjære - fuldstændig som Moses.
Han blev reddet og uddandet som gartner, og ved at vinde krigsgudinden Ishtars kærlighed, blev han konge.
Men hvor kom Sargon fra? Han kom ned ad Eufrat-floden flydende i en sivkurv, der vat tætnet med tjære - fuldstændig som Moses.
Han blev reddet og uddandet som gartner, og ved at vinde krigsgudinden Ishtars kærlighed, blev han konge.
Sargon og hans liv:
• Sargon er den bedst huskede hersker i den tidlige historiske periode i Nærorientien
• Han blev hersker over de rige bystater og nogle småstater i Syrien efter tørst af erobringer
• Akkadeimperiet eller Agadeimperiet, hans rige, strakte sig fra nordvest ved Middelhavet til Den Persiske Bugt i syd
• Han blev konge af Akkad i 2334 f.Kr.
• Han erobrede Ur og tog Urs konge Lugalzagesi til fange
• Sargon døde på toppen af sin magt i 2279
• Derefter blev Sargons søn, Rimush, til konge
• Sargon huskes for at være en stor og mægtig hersker, og blev derfor til Sargon den Store.
• Sargon var gift med Tashlultum
• Rimush var konge i 8 år (2278-2270 f.Kr.) af Akkad
• Manishtushu var konge efter Rimush i 14 år (2269-2255 f.Kr.) af Akkad
• Enheduanna var ydderstepræstinde af Ur
Dette er et billede af Sargon
Kilde: Wikipedia, Sargon
Billede: Images from history; www.hp.uab.edu/image_archive/ue/ueg.html
