Uruk er sumerisk og betyder by eller bystat.
Det mesopotamiske område svarer omtrent til det område, som i dag er
Irak. Man mener at navnet Irak er afledt af Uruk. I dag hedder Uruk-byen Warka.
Uruk var den storby i det gamle Sumer, som senere blev til Babylon. Da Uruk var
på sit højeste i ca. 2.900 f.v.t. boede der mellem 50.000 og 80.000 mennesker
på 6 km2 beskyttet af en bymur.
Uruk-civilisationen
Uruk-perioden går fra 4.000 – 3.200 f.v.t. På disse 800 år skete der et
skift fra små landbrug og landsbyer til, at man boede i større byområder med
lagdeling af samfundet, og man havde militær og bureaukrati.
Uruk-civilisationen bredte sig med de sumeriske handelsfolk og kolonisatorer
til de folk som boede omkring Uruk. Rundt om det sumeriske Uruk udviklede folk
økonomier og kulturer som efterhånden blev konkurrenter. Og det var farligt og
førte til krige.
Hvorfor udviklede de sig?
En af grundene til at Sumer kunne udvikle sig og
fik storbyen Uruk, var dyrkningen af korn ved hjælp af kunstvanding fra Eufrat.
De fik overskud af mad, og overskud til at handle, specialisere sig i håndværk
og de uviklede skriften.
Når arkæologerne udgraver Uruk finder de flere
lag, så de kan se at der har været tidligere civilisationer. Det øverste lag
går tilbage til 3200-2900 f.v.t. De nederste blev startet 5.000 f.v.t.
Arkæologerne har fundet otte lag i Uruk.
Uruk-myter
I Uruk-myter fortælles det, at Enmerkar bragte et
officielle kongedømme med sig. I eposet Enmerkar og Herren af Aratte bygger
Enmerkar Himmelens Hus E-anna, som blev gudinden Iannas hus (et tempel til
himmelgudinden). Der var også et tempelområde for Anu. Templerne var gudshuse
og havde også politisk funktion. Området omkring Eanna– templet havde flere
bygninger også med håndværkshuse og var muret inde fra resten af byen. Så der
var både bymur og tempelmur. Anu-området var bygget på en terrasse med tempel
på toppen. Fra templet fordeltes der varer til handel. Hvis der var hungersnød,
kunne familierne give deres børn til templet, som så tog sig af dem.
De første
skrifter i menneskehedens historie er fra Uruk
De første skrifter var på lertavler og dem fandt
man i Uruk. Der var lister over sumeriske konger og love og regler. Lertavlerne
var skrevet med kileskrift og går tilbage til 3.400 f.v.t. Man skulle helt ned
til det 4. lag af Uruk for at finde de første skriftlige vidnesbyrd i
menneskehedens historie.
Zigguraterne
fra Uruk
Man opdagede ziggurater. Det var tempeltårne, som
fungerede som bycentrum hvor alle vigtige ting foregik. Magten udgik først fra
templerne, men efterhånden overgik magten til paladserne. Det vil sige fra
præster og konger.
Hvor stort
var området?
Uruk var politisk vigtigt fordi området havde
magten over beboelserne i området. 3.800 f.v.t. var der to beboede centre, Uruk
og Nippur. De to områder var i 3.800 f.v.t på 20 hektarer hver og der var
mindre bebyggelser på omkring 10 hektarer.
Fjender
Sumererne kæmpede mod fjender i 2.400 f.v.t. De
hed elamitterne og kom fra Elam. Man kan læse om det i Gilgamesh-eposet.
Skrevet af: Jonas og Tuca