Mesopotamien – Hvad er det? - 16 December 2008 - Landet Mellem Floderne, Mesopotamien
Mesopotamien
Thursday, 08/Dec/16, 22:06
Site menu

Login form

News calendar
«  December 2008  »
SuMoTuWeThFrSa
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031

Search

Site friends

Tak til Stenomuseet for oplysninger om tallenes udvikling.

Yderligere kilder:
- Vivre comme les Mesopotamiens, af Lorna Oakes. De la Martiniere Jeunesse.

- British Museum online website om Mesopotamien

- Wikipedia

- Bible-history.com

- Ancientreplicas.com

- De skrev i ler - hvad de babylonske lertavler fortæller, af Edward Chiera, C.A. Reitzels Forlag

- GADS religionshistoriske tekster, side 9-40, København 1984

- The Ancient World, R J Cootes and L E Snellgrove, Longman 1991, side 25 – 37

- Mesopotamien og Den Nære Orient i oldtiden, Michael Roaf, Samleren, 2004


Statistics

Total online: 1
Guests: 1
Users: 0

Main » 2008 » December » 16 » Mesopotamien – Hvad er det?
Mesopotamien – Hvad er det?
11:07

Mesopotamien – Hvad er det?

 

Det er et græsk ord, som betyder landet mellem floderne. Meso – mellem og potamus – flod. Lige som i flodhest på engelsk, som er hippo – hest, potamus – flod. Floderne er Eufrat og Tigris i det nuværende Irak. Her startede civilisationen mellem 5.000 og 4.000 før vor tid (f.v.t.) – det var stenalder. Området er en del af den frugtbare halvmåne, hvor man for første gang tæmmede dyr og planter og dyrkede landbrug. De fik overskud af mad, som lokkede flere mennesker til. De første byer opstod, og når man har mange mennesker sammen skal man have love til at styre det hele. Man udvikler et administrativt system, hvor man skal kunne skrive ting ned, så mesopotamerne blev nødt til at opfinde skrivekunsten. De var de første til at skrive i hele verden. De ting de manglede i området begyndte de at købe fra naboområderne, så de startede også samhandlen med naboområder og opfandt penge og tal.

 

Alting skulle være mere effektivt, så de udviklede teknologi, videnskab og hjulet. Indenfor landbruget var mesopotamerne også de første til at kunstvande fra floderne og de udviklede den første plov.

 

Mesopotamien dækker over flere perioder og folk. Først var det sumererne, så akkaderne, assyrerne, babylonerne og kaldæerne (også kaldet ny-babylonerne). Området bestod oprindeligt af Sumer i syd og Akkad i nord. Folket blev opkaldt efter hovedbyen i et område, som også havde et tempel (en ziggurat) med en bygud. Al administration og styrelse foregik fra templet, som også indeholdt værksteder til vævning og andre håndværk og fungerede som bank og skatteforvaltning.

 

Sumererne brugte først jern, senere bronze og kobber og de opfandt hjulet, så de lettere kunne transportere varer. De havde meget vand, ler og landbrugsvarer, men manglede træ, sten og metaller, så de var nødt til at handle med omverdenen. De udviklede sejlbåde til transport på floderne. De havde drejebænke til at lave lerkrukker og kunstværker.

 

Omkring 2300 f.v.t forenede Kong Sargon I af Akkad de to riger, Sumer og Akkad til et rige, men den sumeriske kultur fortsatte fordi akkaderne overtog den. Sumererne brugte ler til at bygge af og til at skrive på. Deres skrift bestod af 150 tegn, som blev brugt igennem 2000 år. Det var symboler mere end egentlige bogstaver. Se mere under kileskrift.

De første love vi kender til er sumeriske og er fra Kong Ur-Nammu 2060 f.v.t. i Ur. Kong Ur-Nammu bad sine skrivere om at redigere de gamle love – det vil sige, der allerede eksisterede love fra tidligere inden de blev samlet og nedskrevet af Ur-Nammu. Det blev de første love i verden sammen med Hammurabis lov. Se mere under ”de første love”.

 

Der er noget interessant ved lovene, nemlig at de rige skulle betale mere end de fattige for de samme forbrydelser. Det kunne der være to grunde til, enten mente man at de rige havde haft råd til at uddanne sig, og derfor vidste hvordan man skulle opføre sig, eller man mente det var uretfærdigt at fattige skulle straffes dobbelt hårdt.

 

Også inden for matematikken var sumererne de første. De udviklede et talsystem baseret på 60. Vi bruger stadig 60 for minutter, sekunder og vinkler, som stammer tilbage til sumererne. De var faktisk også de første til at gange og dividere, og de arbejdede med kvadratrod og kubikrod.

 

I Mesopotamien udvikledes et vandur og en kalender til at beregne en månekalender. De startede astronomien, som kaldæerne senere forbedrede. Alle planetpositioner blev skrevet ned igennem århundreder af præster tilknyttet templerne.

 

Dengang skelnede man ikke mellem religion, videnskab og magi.

 

Sumerne var polyteister (de troede på mange guder) og guderne var antropomorfe (de havde menneskelignende træk). Guderne var lige som mennesker, men de var klogere, stærkede og mere magtfulde. Guderne var også dualistiske – det vil sige at de både var gode og onde.

 

Der er noget interessant ved religionen, nemlig at der er mange fællestræk med Det Gamle Testamentes (GT) myter, for eksempel fortællingerne om Syndfloden, Arken og Noa, Moses-fortællingen, lovene: øje for øje og tand for tand etc. Alle disse fortællinger fortalte man i Mesopotamien og de går igen i GT. Sumerernes Noa hed Ziusudra, han blev også advaret om den store flod/syndfloden og skulle bygge en ark og tætne den med beg. Han skulle tage sin familie, dyr og planter med ombord. De overlevede og startede forfra og Ziusudra sender også fugle ud for at finde land.

 

Den medicinske videnskab var meget primitiv, nærmest som magi, men blev videreudviklet under assyrerne.

Assyrerne, som havde heste begyndte at overtage magten i området i 1300 f.v.t. og blev til sidst til et stort imperium. Deres hovedstad var Nineve. Det startede som en lille stat, men de endte med at have ”kongen over alting”, fordi kongen havde en meget stærk hær, som var meget brutal fordi de tog krigsfanger, som de gjorde blinde og de stak kroge gennem næserne på dem. Assyrerne udviklede teknik forbundet med krigsførelse. Kulturen var mindre vigtig, bortset fra en masse relieffer som viser deres evner i krig, hvor assyriske konger blærer sig med hvad de kan og hvordan de behandler deres krigsfanger.

 

Assyrerne udviklede lægekunsten en del, måske fordi det var nødvendigt for at opretholde antallet af soldater i hæren.

 

Handlen havde før været fri, men under assyrerne blev den totalt kontrolleret af kongen, så han kunne inddrage skatter, holde øje med kvoter og kongen bestemte priserne.

 

Babylonerne

Sumerernes religion overtog babylonerne, men de ændrede den meget. F.eks. blev Marduk en stor stærk gud. Han havde været en lille bygud uden betydning førhen. Ishtargudinden blev også dyrket meget mere under babylonerne og der indførtes rituel prostitution (tempelskøger).

 

Gilgamesheposet om kongen af Uruk i Mesopotamien, som drager ud for at søge udødeligheden møder mange guder og mange farer, men går ærefuldt det hele igennem indtil han opdager at alle mennesker er dødelige (at de skal dø) og at vores fælles skæbne er graven.

 

Fortællingen om Job fra Det Gamle Testamente (GT) findes også hos babylonerne. Det er en fortælling om en vigtig mand som gennemgår en masse ulykker forårsaget af guderne og han forstår ikke hvorfor. Det handler om vores grundlæggende filosofiske spørgsmål om hvorfra ondskaben kommer og hvorfor vores liv er så svært. Svaret for babylonerne var ganske enkelt: Det er gudernes vilje og den må man bøje sig for – ganske lige som det er for Job i GT.

 

Babylonerne videreudviklede egentlig ikke sumernes astronomiske og matematiske videnskab, men de tilføjede noget filosofi.

 

Kaldæerne

I 625 f.v.t kom Kong Nebopallasar af Kaldæa ind på den historiske scene.  Assyrerne havde lidt en række nederlag, borgerkrige havde hærget og de undertrykte folk gjorde oprør. Assyrerne tabte til andre nationer og de tabte til kaldæernes Kong Nebopallasar og Nineve faldt for evigt.

 

De nye babylonere – kaldæerne var sejrrige og udviklede det ny-babyloniske rige. De genoplivede de gamle love, skikke og litteraturen. De genåbnede handelsruterne til Nærorienten og genindførte frihandlen.

 

Guderne var ikke længere menneskelignende (antropomorfe). De blev transcendente, det vil sige at de ikke var til at kende. De blev identificeret med stjerner og planeter. De astronomiske positioner blev nedskrevet igennem 350 år.

 

Ny-babylonerne udviklede 7-dages ugen med dage bestående af 12 timer med hver 120 minutter. Vores 24 timers dage a 60 minutter er blot varianter af dette system.

 

I det 6. århundrede beregnede de næsten solåret med en fejlmargin på kun 26 minutter. De tre vise mænd fra Østerland var kaldæere, som sagde at de ”havde set en stjerne i Øst.”

 

Kaldæerne (ny-babylonerne) førte krig mod Jerusalem i 587 f.v.t og vandt. Templet i Jerusalem faldt og israelitterne blev sendt i eksil i Babylon.

 

Det var i dette eksil at de hørte om de mesopotamiske myter, som kom med i Det Gamle Testamente. I GT fortælles så myten om hvordan verden blev skabt i løbet af syv dage. Det var deres måde at forstå hvordan 7-dages ugen var opstået.

 

 

 

Views: 7211 | Added by: Mesopotamien | Rating: 5.0/1 |
Total comments: 1
1  
Wow, this is really interesting, I never knew how toughthe danish teachers in our school were! It must have taken you ages! It's really good and i \ m glad that I could translate it, into english! julie

Name *:
Email *:
Code *:
Copyright MyCorp © 2016
Hosted by uCoz