Mesopotamien
Friday, 19/Apr/24 
Emner

Log Ind

Nyheds Kalender
«  April 2024  »
SuMoTuWeThFrSa
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930

Søg

Kilder

Tak til Stenomuseet for oplysninger om tallenes udvikling.

Yderligere kilder:
- Vivre comme les Mesopotamiens, af Lorna Oakes. De la Martiniere Jeunesse.

- British Museum online website om Mesopotamien

- Wikipedia

- Bible-history.com

- Ancientreplicas.com

- De skrev i ler - hvad de babylonske lertavler fortæller, af Edward Chiera, C.A. Reitzels Forlag

- GADS religionshistoriske tekster, side 9-40, København 1984

- The Ancient World, R J Cootes and L E Snellgrove, Longman 1991, side 25 – 37

- Mesopotamien og Den Nære Orient i oldtiden, Michael Roaf, Samleren, 2004


Statistiker

Total online: 1
Guests: 1
Users: 0




Ziggurater i Mesopotamien

En ziggurat er et trappeformet tempeltårn som typisk er kvadratisk



 

I det gamle Mesopotamien, som lå i det nuværende Irak, byggede man også store helligdomme i oldtiden. Disse helligdomme hedder ziggurater. Her kunne man komme tættere på guderne. 

Ordet ziggurat kommer af det akkadiske ord ziqquratu som betyder høj.

 

Zigguraterne blev bygget af mursten. Ud fra en firkantet grundplan, der målte ca. 50 x 50 meter, blev zigguraten bygget op i trinvise lag.
Øverst blev zigguraten afsluttet med en lille helligdom. Her boede guden meget tæt på himlen. Det var vigtigt for de vigtigste guder var himmelguder som stod i forbindelse med planeterne.


Den største ziggurat, man har fundet, har været omkring 50 meter høj. Alle zigguratens ydervægge skrånede let. De buede også let udad, så bygningen ikke skulle virke så stiv. Man regner med, at der har vokset træer og buske på de skrånende vægge.

Vejen op til helligdommen på toppen var enten en tredelt trappe eller en spiraltrappe. Det var mest præsterne, der kom der, for zigguraten var gudernes hus – ikke menneskenes. Gennem zigguraten kunne mennesker, ved præsternes hjælp, komme tæt på guderne.

Man ved ikke helt, hvor zigguraten har fået sin form fra. Nogle mener, at den er en efterligning af de bjergtempler, indbyggerne i Mesopotamien tidligere havde bygget. Andre mener, at den er en efterligning af et helligt bjerg fra skabelsesmyterne. Andre mener, at zigguratens høje, trinvise form er bygget som en bro mellem himlen og jorden. Jakobsstigen i Det Gamle Testamente er inspireret af zigguraterne.
I en myte fra Mesopotamien fortælles der om, hvordan kongen Gudæa mødte guden Ningirsu i en drøm. Ningirsu gav ham ordre til at bygge en ziggurat og viste kongen, hvordan dette bygningsværk skulle se ud.

I dag har man omkring 25 ziggurater tilbage. Den bedst bevarede af dem er zigguraten i Ur-Nammu i det nuværende Irak. Den største er fundet ved Chonga Zanbil i Iran. Den har været omkring 50 meter høj, men kun halvdelen af højden er tilbage i dag.

 

Måneguden Nannas ziggurat i Ur (Abrahams Ur i Kaldæa) er mere end 21 meter høj, bygget ca. 2100 fvt.   

 

Kilder:

http://www.arksiteplus.dk/wm142358

http://www.olestig.dk/babel/babylon.html


Skrevet af Sarah



Copyright S2DK, Frederik Nielsen, Tuca © 2024
Hosted by uCoz