Landet Mellem Floderne, Mesopotamien - Guder
Mesopotamien
Thursday, 08/Dec/16 
Emner

Log Ind

Nyheds Kalender
«  December 2016  »
SuMoTuWeThFrSa
    123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Søg

Kilder

Tak til Stenomuseet for oplysninger om tallenes udvikling.

Yderligere kilder:
- Vivre comme les Mesopotamiens, af Lorna Oakes. De la Martiniere Jeunesse.

- British Museum online website om Mesopotamien

- Wikipedia

- Bible-history.com

- Ancientreplicas.com

- De skrev i ler - hvad de babylonske lertavler fortæller, af Edward Chiera, C.A. Reitzels Forlag

- GADS religionshistoriske tekster, side 9-40, København 1984

- The Ancient World, R J Cootes and L E Snellgrove, Longman 1991, side 25 – 37

- Mesopotamien og Den Nære Orient i oldtiden, Michael Roaf, Samleren, 2004


Statistiker

Total online: 1
Guests: 1
Users: 0






I Mesopotamien var der de mest fantastiske guder, dæmoner og monstre. De havde vildt mærkelige navne. De sjoveste var nok: Mushhushshu,  Humbaba og Himmeltyren. 

Sumererne troede på så mange guder, at vi ikke tager dem alle med her. Der var guder for solen, månen, himlen, jorden og vandet. De havde ofte enkrone med horn på. Hver by havde en gud, eller tilhørte en gud. Byernes grænser var fastsat af guderne, og mærket med store sten, som aldrig kunne ændres. Guderne skændtes og var misundelige på hinanden. Når der var krig på jorden, troede man, at det var fordi guderne førte krig oppe i himlen. Når kongerne kæmpede i krige, gjorde de det for deres gud.

Læs mere om nogen af guderne her:









 

 

Humbaba

Humbaba er et monster, som vogter cedertræskovene i de libanesiske bjerge. Han er et kæmpemenneske med hår i ansigtet og løveklør. Han blev dræbt af Gilgamesh og Enkidu, så de kunne komme ind i skoven og hugge træer. Gå til siden om myter for at læse om Gilgamesh.

 

Der var masser af guder og dæmoner i Mesopotamien og vi har billeder af mange af dem. Men der er nogen, hvor vi kun har et billede, men ikke kender navnet, eller vi har et navn, men ikke en afbildning.


Relieffet af Ishtar øverst på siden her, kan både være krigs- og kærlighedsgudingen Ishtar, eller hendes søster Ereshkigal. Det kunne også være hundæmonen Lilitu, som i Det gamle Testamente, ifølge jødiske legender, var Adams første kone.

 

DUMUZI

 

Dumuzi eller Tammuz, afhængig om det var sumerisk eller babylonisk, var hyrdegud og frugtbarhedsgud i Mesopotamien. Han var også gud i underverdenen. Han var gift med Ishtar, som han havde rituelt samleje med for at bevare frugtbarheden i landet. Det hedder hieros gamos, og betyder ”helligt ægteskab”.



Her ses Dumuzi med sin kone.


Dumuzi-Tammuz gik til underverdenen midt på sommeren, når det blev for varmt. Den tid på året, hvor man ikke kunne dyrke noget, var han i underverdenen, og han kom tilbage til jorden om foråret, når alt skulle spire igen.

Grunden til, at han kom til at leve i underverdenen seks måneder om året, var fordi hans hustru Ishtar ville besøge sin søster i underverdenen. Søsteren var Ereshkigal. Problemet var bare, at man ikke kunne komme tilbage fra underverdenen, når man først var kommet igennem de syv porte dernede. Heldigvis fik Ishtar hjælp af visdommens gud Ea, som narrede Ereshkigal til at bringe Ishtar tilbage. Ishtar skulle dog vælge en i stedet for sig selv, og hun valgte sin mand Dumuzi. En masse dæmoner bragte Dumuzi derned, men heldigvis fik han lov til hver forår at komme op i seks måneder.


Dumuzi/Tammuz,  nævnes i Bibelen i  Ezekiels bog (8:14).

 

Ea eller Enki

Babylonerne kaldte ham Ea, men hos sumererne hed han Enki.

 

 

Ea-Enki er den sumeriske højgud for vand, intellekt og skabelse. Han er visdomsgud, gud for landbrug, bygning, magi, kunst og håndværk. Ea har skæg og vises altid omringet af vand.

Ea er ferskvandets gud og ferskvandet hed ”apsu”. Man forestillede sig at jorden flød ovenpå ferskvandet ”apsu”.



Han var gud for medicin og kunne bringe de døde til live igen. Han var kilden til alle hemmeligheder og magisk viden om livet og udødeligheden.

Ea-Enki besad hemmeligheden om me, som er den geniale viden om kultur og civilisation, og viden, som bringer mennesket videre. Han skabte orden i kosmos og fyldte floderne med fisk.
Enki opfandt ploven og åget, så landmændene kunne dyrke jorden med okser. Han er fader for alle planter og får kornet til at gro.

 

Enlil


Da Enlil var en ung gud, blev han forvist fra Dilmun, som var gudernes hjemsted, fordi han havde voldtaget en pige ved navn Ninlil. Ninlil fulgte ham til underverdenen, hvor hun fødte sit første barn, Nergal, underdenens gud og måneguden Sin. Efter at have fostret tre af underverdenens guder, fik Enlil lov til at vende tilbage til Dilmun.

Enlil var også kendt som opfinderen af hakken, som hjalp sumererne, så planter kunne vokse bedre. Enlil vogter skæbnetavlerne, hvor alting er skrevet ned.

 

Enlil var så stærk, at de andre guder ikke kunne kigge på ham. Man kan derfor kun vise ham, som en hat med horn på. Fra alle steder i Mesopotamien sendte kongerne ofringer til ham.




Her er en lertavle med skabelsesmyten. Der står, at guderne skabte sumererne og dyrene.

Derefter steg kongedømmet ned fra himlen og de første byer blev dannet.

Guderne planlagde syndfloden for at ødelægge menneskeheden.

Guderne fortalte Zi-ud-sura (den sumeriske Noa), hvordan han skulle bygge en ark.

Båden kæmpede i bølgerne i syv dage og syv nætter indtil solguden kom frem. Så åbnedes

båden og alle dyrene kom frem. Zi-ud-sura ofrede får og okser og bøjede sig for An og Enlil,

som gav ham evigt liv i Dilmun.

 

NERGAL

 


Nergal ser ud til at være delvis en solgud og nogen gange identificeres han med Shamash, men kun som repræsentant for en bestemt fase af solen, nemlig solnedgangen. Han er portrætteret i hymner og myter, som gud for krig og pest. Han er søn af solnedgangen og sommersolhverv, som bringer ødelæggelse, fordi højsommeren er den døde sæson i den mesopotamiske årscyklus.

Nergal var underverdenens guddom sammen med gudinden Ereshkigal. De stod i spidsen for de døde, som man regnede med var samlet i en stor underjordisk grotte kaldet Aralu eller Irkalla.



Her ses Nergal og Ereshkigal i rituelt samleje :-)

 

 

ANU

eller An


 

I sumerisk mytologi og senere for assyrerne og babylonerne var Anu himmelgud, konge for guderne, ånder og dæmoner, og han boede i de højeste himmelske regioner. Man mente, at han havde magt til at dømme dem, der havde begået forbrydelser, og at han havde oprettet stjernerne, som soldater til at ødelægge det onde. Hans attribut var den kongelige tiara, de fleste gange dekoreret med to par tyrehorn.




Her står An skrevet med kileskrift.

 


Han var en af de ældste guder i det sumeriske pantheon, og han fungerede sammen med Enlil, himmelgud og vandguden Ea. Han blev også kaldet Anu af Akkaderne. Anu sættes i forbindelse med E-Anna templet i byen Uruk (det bibelske Erech) i det sydlige Babylonien, så man regner med den oprindelige Anu-kult startede i Uruk. Han er leder af alle guderne. Himlen blev Anus hjem i myten, som fortæller hvordan jorden blev skilt fra himlen. Anu styrer himmeltyren, som kan sendes til jorden for at hævne guderne. Hans hellige nummer var 60.


 

 

NAMMU


 

Nammu er skabergudinden, som personificerer "apsu”, det frugtbare ferskvand. Hun er moderen, som fødte Himlen og Jorden, den første gud, som fødte de andre guder i universet. Hun er moderen af alt og er skaber uden at have en mand. Hun skaber spontant og måske sumererne troede, at hun altid havde eksisteret.

Hun symboliserede noget guddommeligt over flodbredden, som  jo bragte det frugtbare slam, som gjorde det muligt at dyrke landbrug i det ellers tørre område.

Det var også Nammu, som skabte mennesket, som gudernes hjælpere. Hun opvækker Enki, som sover i ”apsu” ferskvandet, så han kan sætte processen igang.

Herskeren af byen Urs 3. dynasti, var opkaldt efter hende. Han hed Ur-Nammu og han lavede de første love i verden, som senere bliver til Hammurabis lov. Det kan du læse mere om i menuen under de første love.


 

Mushhushsu

Betyder den vrede slange og han skulle beskytte guderne. Han ses her på Ishtars processionsvej:




Mushhushshu har slangehoved og slange-overkrop, men ørneklør som bagben og løvefødder som forben. Det er fordi det er tre stærke og farlige dyr. Marduk og Ashur red på slangedragen - Mushhushshu.

 

MARDUK

 

Marduk blev Babylons bygud i 1500 f.v.t og han ses sammen med Mushushshu.

I den babyloniske mytologi skal Marduk bekæmpe Tiamats dæmoner. De andre guder vælger ham, som leder. Så indleder han jagten på kaos-uhyret Tiamat og slår hende ihjel. Derefter kroner de andre guder Marduk til at være øverste gud.


Her ser du kaos-uhyret


 

Hvert år til nytårsfesten, som hedder Akitu, skulle kongen knæle foran en statue af Marduk og love at han ville være en god konge.

Her er Marduk


 

 

MÅNEGUDEN NANNA

 

 

Nannas helligdom var i Ur og blev kaldt ”huset med det store lys” E-gish-shir-gal. Han var månegud og hans hellige nummer var 30, lige så mange, som i en måned.

 

I andre byer i Mesopotamien hed han Sin. Måske Sinajbjerget er opkaldt efter Sin. Sin-Nanna var i en triade sammen med solguden Shamash og Ishtar. På den måde symboliserede de solen, månen og Venus.

Apkallu

Er en gruppe på syv ånder fra før syndfloden. De er skytsånder og vises oftest med mænd med vinger. Nogen har menneskehoved, nogen har ørnehoved eller underkroppen er som en fisk.

Inden man skulle bygge et tempel, ville man altid lægge en apkallu-figur, som en amulet, så alt ville gå godt med bygningen og dæmoner ville holde sig væk.


Her ser du to Apkallu på hver sin side af en konge. Kongen er afbilledet to gange på hver side af et symbolsk træ og i yderste højre og venstre side er Apkalluerne. Relieffet er fra Nimrud fra 865 f.v.t. Det har siddet på væggen bag kongens trone. Det viser vist et ritual. Det er nu på British Museum.



Kilder:

 www.geocities.com/thewitchescircle/biggg.htm - 27k -

 

http://www.gatewaystobabylon.com/gods/ladies/ladynammu.html

 

Wikipedia


Sådan levede man i det gamle Mesopotamien, Gjellerup, 1964

 

http://www.mesopotamia.co.uk/gods/explore/main.html




Copyright S2DK, Frederik Nielsen, Tuca © 2016
Hosted by uCoz